Børnegården er et trygt, rart og hyggeligt sted at være, med børn og voksne, der har tillid til hinanden og som føler sig hjemme.
Børnegården forsøger at skabe et rummeligt og omsorgsfuldt miljø for alle. Et sted hvor barnet føler sig set og forstået, og hvor det opmuntres.
TRIVSEL, LÆRING, DANNELSE og FÆLLESSKAB er Durup Skoles værdigrundlag.
Udeområdet omkring skolen giver mulighed for masser af bevægelse og leg både i undervisningen og i pauserne.
Skolen fik for et par år siden etableret en hel ny legeplads som giver mulighed for bevægelse og leg på mange forskellige måder. Legepladsen er etableret flere forskellige steder omkring skolen og giver også mulighed for at byens børn kan bruge faciliteterne efter skoletid.
Dagplejegruppen Durup består af 7 friske og omsorgsfulde dagplejere og deres dagplejebørn i alderen 6 mdr til 2,5 år.
Dagplejerene laver rigtigt mange fælles aktiviteter med børnene. Ofte er de på fælles ture ud i byens mange oaser - anlægget med legepladsen og bålhytten, på Stationen og i Durup Idræts- & Svømmehal.
Durup Plejecenter består af 2 ”leve-bo” afsnit, hvor der er hyggelige og hjemlige forhold med et stort fællesareal med opholdsstue. Her er der mulighed for at se fjernsyn, spille spil og indtage måltiderne i fællesskab med afdelingens øvrige beboere. Der er i hver afdeling desuden tilknyttet et køkken, hvor en ernæringsassistent tilbereder alle måltiderne. Det giver en liflig duft i hele afdelingen og køkkenet er med sin centrale placering omdrejningspunktet i afdelingen.
Durup Idræts- & Svømmehal rummer svømmehal, idrætshal, fitnesscenter, samt selskabslokaler.
Svømmehallen er unik for området - med en vanddybde på 4,1 meter er der mulighed for at lave udspring fra vipper, vandpolo, dykning, samt øve vendinger i kajak under trygge forhold.
Stationen i Durup blev bygget 1884 og virkede som station på Skive-Glyngøre-banen ind til 18. december 1979.
I 2014 gik en gruppe borgere sammen for at lave den tomme stationsbygning om til et borgerdrevet hus med masser af plads til foreningsliv og andre aktiviteter.
Stationen Durup er blevet renoveret med respekt for gamle håndværkstraditioner og gedine matrialer, så huset i dag står lyst, venligt og imødekommende.
Stationen Durup rummer et stort lokale velegnet til de fleste former for aktiviteter med plads til 50 personer, samt 3 mindre lokaler.
I Durup Ungdomsklub hygger unge i alderen 7. klasse til 18 år. Klubben har åbent for alle børn og unge i hele sommerferien.
Der laves bål, spilles volleyball og basketball eller har biografhygge i vores egen bio.
Ungdomsklubben ligger ved siden af Multibanen og bålhytten ved Durup Skole, så der er masser af muligheder for at lave udendørsaktiviteter.
Det lille Ledvogterhus ved Sallingbanen er blevet bevaret og renoveret og fungerer i dag som mødelokale for byens foreninger.
Huset kan lånes uden beregning ved henvendelse til vicevært Paul Andersen.
Durup Missionshus er et åbent kristent fællesskab med plads til alle aldersgrupper.
Det er Indre Mission i Nordsalling, der afholder forskellige arrangementer og børneklub, hvor der fortælles bibelhistorie for børn i alderen ca. 7 til 11 år.
durupby.dk er et samarbejde mellem Durup Borger- & Erhvervsforening og Durup Idræts- & Svømmehal
Billedmateriale er venligst udlånt af lokale borgere, samt Skive Kommune.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes